Fordi det er sjovt!

Heliumgas er en ufarlig og ikke-brændbar gasart

Ballonflyvning i dag i Danmark

For mange mennesker er det en stor drøm at få en tur i en ballon. De senere år er det blevet muligt for næsten alle at købe sig til netop den oplevelse i en varmluftballon.

Det alternativ som vi nu tilbyder, er for langt de fleste mennesker mere tillokkende. Billetprisen er væsentligt lavere, der er ingen støjgener, og sikkerheden omkring flyvningerne er helt i top.

For turister og andre gæster giver turen med SkyFlyer en unik mulighed, for at opleve København fra luften. Fra 120 meters højde vil der være et fantastisk vue over byen, og man vil i ro og mag kunne studere de historiske bygninger og seværdigheder, som man så bagefter kan besøge i øjenhøjde.

Drømmen om den flotte udsigt

Langt de fleste mennesker elsker en flot udsigt. Det at nyde en spændende udsigt ligger dybt i den menneskelige natur.

Verdens første arrangør af turistrejser, Thomas Cook fra England, var helt klar over menneskets fascination af en flot udsigt. Allerede i 1863 arrangerede han sine første rejser til Alperne – kun for udsigtens skyld. I samme periode valfartede folk i USA til både Niagara Falls  og Grand Canyon, for dér at nyde den storslåede udsigt.

I Danmark blev Himmelbjerget ved Silkeborg Søerne i samme periode det helt store udflugtsmål. Endnu engang var det den flotte udsigt, der lokkede.

Siden hen er også udsigtspunkter i bygninger og tårne blevet yndede udflugtsmål. Her bør nævnes Impire State Building i New York, Burj Khalifa i Dubai, Eifel Tårnet i Paris, og  London Eye.

En flot udsigt er altid en rejse værd…